Vilkår og persondatapolitik

Senest opdateret: 15. april 2026

1. Tjenesteudbyder

Autoradar (autoradar.cscloud.dk) er en SaaS-løsning til søgning, filtrering og rapportering af data fra Det Digitale Motorregister (DMR), leveret af:

CTY TNHH DUMEPRO

30a Hẻm 600/42, Trảng Dài, Thành phố Biên Hòa, Đồng Nai, Vietnam

Website: dume.pro

Platformen hostes og drives i Danmark af:

Conscient Systems A/S

Lammesvej 12, 5450 Otterup, Danmark

CVR: DK37807877

Website: cs1.dk

2. Beskrivelse af tjenesten

Autoradar er en webbaseret platform der giver adgang til og visualisering af data fra Skattestyrelsens Digitale Motorregister. Tjenesten hjælper forhandlere, importører, leasingselskaber og andre erhvervsbrugere med at analysere det danske bilmarked via rapporter, filtrering og søgning.

Platformen tilbyder:

  • Søgning på køretøjer via registreringsnummer eller stelnummer
  • Opslag på virksomhedsflåder via CVR-nummer (når og hvis Skat åbner for dette)
  • Rapporter pr. mærke, model, variant, drivkraft, segment og geografi
  • Historik over nyregistreringer i valgt periode
  • Eksport af rapporter til Excel
  • Credit-baseret fakturering eller månedligt abonnement
  • Multi-bruger med automatisk gruppering pr. e-mail-domæne

3. Datagrundlag og ansvarsfraskrivelse

Data stammer fra Skattestyrelsens officielle udstilling af Det Digitale Motorregister. Autoradar opdaterer sit datasæt periodisk, men kan ikke garantere at visningerne er præcist real-time synkroniseret med DMR.

TJENESTEN LEVERES "SOM DEN ER OG FOREFINDES" UDEN NOGEN FORM FOR GARANTIER, HVERKEN UDTRYKKELIGE ELLER STILTIENDE.

Autoradar garanterer ikke for fuldstændighed, rettidighed eller nøjagtighed af data. Beslutninger truffet på baggrund af visningerne i tjenesten er brugerens eget ansvar. Dumepro og Conscient Systems A/S kan ikke holdes ansvarlig for tab, skader eller andre konsekvenser der følger af brugen af tjenesten.

4. Brug af tjenesten

Ved at bruge Autoradar accepterer du, at:

  • Du er erhvervsbruger og handler ikke som forbruger
  • Du anvender kun dataene til lovlige forretningsformål
  • Du ikke forsøger at masse-downloade, reverse-engineere eller omgå rate-limits
  • Du ikke videresælger rå data hentet fra Autoradar
  • Du passer på dine login-oplysninger og holder dem fortrolige
  • Automatiseret adgang (scraping, bot) kræver en API-aftale der indgås separat — brug af web-UI til bulk-ekstraktion vil medføre lukning af konto

5. Persondata og GDPR

Autoradar behandler din e-mail og brugsdata (søgninger, rapporter, credit-transaktioner, betalinger) som del af driften af tjenesten. Retsgrundlaget er databehandleraftalen knyttet til din brug af platformen.

Personoplysninger fra DMR om private ejere er ikke inkluderet i det nuværende datasæt. Når og hvis Skat åbner for udvidet adgang til ejer- og brugerdata, vil Autoradar udelukkende vise data om CVR-registrerede ejere (virksomheder), ikke private personoplysninger.

Vi videregiver ikke dine brugsdata til tredjepart med undtagelse af tekniske underleverandører der er nødvendige for driften (e-mail-udsendelse, betalingsbehandling via PayPal).

Du kan til enhver tid bede om at få dine data eksporteret eller slettet ved at skrive til privacy@cs1.dk.

6. Fakturering, credits og abonnement

Alle nye kunder tildeles automatisk 10 gratis credits ved oprettelse. Listeprisen er 2,00 DKK ekskl. moms pr. credit.

Credits købt løst udløber aldrig. Abonnements-credits (Starter og Pro) tildeles ved starten af hver månedlig betalingsperiode og udløber ved periodens afslutning. Ubrugte abonnements-credits overføres IKKE til næste måned.

Abonnementer kan opsiges med virkning fra næste betalingsperiode. Som erhvervsbruger har du ingen lovbestemt fortrydelsesret på digitale ydelser.

7. Lovvalg og værneting

Disse vilkår er underlagt dansk ret. Eventuelle tvister skal afgøres ved de danske domstole, med Retten i Odense som første instans.

8. Kontakt

Spørgsmål til vilkår, fakturering eller support kan sendes til tv@cs1.dk.